Diagnosen samlermani har i mange år ligget under OCD lidelser, men fra 2013 fik den sin
egen plads i det amerikanske diagnosesystem DSM-5. WHO´s diagnosesystem har fulgt trop
og fra januar 2022, har samlermani også fået en separat plads i ICD-11. Nogle keypointers i
forskellen mellem OCD og samlermani er:
-Ringe sygdomsindsigt for mennesker med samlermani, hvor OCD godt ved de har OCD.
-Genetisk siger man, at de fleste med samlermani har mindst en slægtning, med
samlermani.
-Nyere hjerneforskning (2018) påviser forskel på forsøgspersoner med OCD og samlermani i
præfrontal cortex. Dvs der ses påvirkning i hjernen ved adskillelse hos mennesker med samlermani, men man ser ikke samme påvirkning hos mennesker med OCD.
-Deres overbevisninger om tingenes værdi, er urealistiske, hvor OCD primært er optaget af
angsten ved adskillelse fordi ritualerne derved bliver for uoverskuelige
-Omkring 5-10 % af personer med OCD udviser symptomer på samlemani, men størstedelen
(over 80 %) med samlemani udviser ikke OCD-symptomer
Diagnose kriterier for samlermani:
-Kognitive vanskeligheder, særligt beslutningstagen, kategorisering og organisering.
-Vedvarende svært ved at skille sig af med ejendele, uanset deres værdi eller funktionalitet,
eller mangel på samme.
-Der opleves svær angst/stress ved adskillelse af objekterne.
-Besvær med adskillelse fra ejendele, ender med at et, eller flere rum i hjemmet ikke kan bruges.
-Der er udelukket anden mental lidelse, som fx demens eller hjerneskade.
-Der ses ofte yderligere diagnoser som ADHD, OCD, depression og andre lidelser, sammen
med samlermani diagnosen.
-Når vedkommende tager fx alle papirer fra et seminar med sig hjem, uden egentlig at skulle
bruge dem !. 😉
-En god indikator er CIR rating scale. (Se billede af pjecen jeg holder på forsiden)
De følelser der kommer frem ved adskillelse af ejendele, kan være så overvældende at det
kan resultere i nedsmeltning fysisk og psykisk og derfor finder borgeren gerne strategier for
at undgå at blive overvældet. Fx at anskaffe, ignorere problemet, være meget ude af
hjemmet osv.
Husk hele tiden at afstemme, enten verbalt eller ved borgerens nonverbale
stress niveau, for bedst muligt at kunne rumme processen.
HVAD ER SAMLERMANI IKKE?
-Rod, der forbliver inden for billede 1-3 i CIR.-Desorganisering eller manglende lyst/motivation fx ved skizofreni, kognitive udfordringer,
-demens og lign.
-Folk der samler, men som ikke har svært ved at skille sig af med tingene, eller ikke samler
for meget.
HVAD KAN MAN GØRE?
I behandlings øjemed, er der, som det ser ud nu, enighed om at kognitiv adfærdsterapi ikke
alene kan benyttes, som man før anbefalede. Der anbefales en blanding af metoder ud over
kognitiv adfærdsterapi, med specifikt fokus på en eventuel komorbiditet og derudover kan
der suppleres med medicinsk behandling med serotonin. Der siges, at der med intens
psykologisk behandling à 25 sessioner over 1 år, et godt netværk og opfølgning kan opnås
en succesrate hos mange borgere med samlermani. Der er derudover en metode til borgere
der er over 58 år, som hedder CREST, men den er endnu ikke kommet til Danmark.
Succesraten ved CREST viste sig at være på 38% mod 25% ved udelukkende kognitiv
adfærdsterapi.
Som fagprofessionel i en socialpsykiatrisk ramme, kan man først og fremmest se på den
bevilling man har fået. Er den realistisk ift. problematikkens omfang? Kender sagsbehandler
til CIR rating scale? Det kan være et godt udgangspunkt at have samme sprog, visuelt, for en
borgers problematik. Derudover er det relationen, der skal bære samarbejdet. Er borger
tryg ved dig og har tillid til at du ”går med” vedkommende, kan man måske arbejde udenom
den manglende sygdomsindsigt. Samarbejdsaftalen kunne starte med at man lavede en
grundig, gerne visuel, plan for den drøm borgeren har. Er det ønsket om at have børn og
børnebørn på besøg der er vigtig? Er det særligt et rum, der skal bruges til noget der giver
mening? Hent gerne inspiration fra Anatonovskis meningsbegreb.
-Stil realistiske succes kriterier – er målet at få ryddet lejligheden/huset eller gjort det
beboeligt, eller som start “bare” at stoppe med at få ting ind i hjemmet.
-Sikre et tværfagligt godt fundament og så vidt muligt også pårørendes opbakning.
-Brug evt ”Måltrappen”.
-Start med 1 rum ad gangen.
-Tag pladsen i brug til det ønskede formål, så snart det er muligt.
-Tag gerne før- og efter billeder af processen.
Ting tager tid, så tålmodighed og anerkendelse er vigtigt. Dog med øje på målet for
borgeren.
-I en rehabiliterende ramme gør vi ting ”med borger” ikke ”for borger”, så hav fokus på at
det er borgers proces, men min anbefaling er klar at tage arbejdshandskerne på, hvis borger kan profitere af dette.
-Husk APV ved hjælp til udsmidning og støtte i hjemmet.
-Hvis muligt, så del opgaven op, så I er flere der kan understøtte borgeren.
HVAD SKAL MAN IKKE GØRE:
-Smid ikke ud for borgeren. I risikere at borger ikke kan finde ting, som du så kan risikere at få “skylden” for at have smidt ud. Så gå sammen med og lad borger selv, smide ud.
-Tag ikke beslutninger for borgeren.
-overtag ikke processen!
Det kan være enormt grænseoverskridende og ødelæggende for relationen at gøre som
nævnt. Bliver du frustreret, så italesæt det omsorgsfuldt, eller brug dine kollegaer.
En kærlig reminder: Husk at være opmærksom på dine egne grænser! Arbejd ikke over
evne fordi du bliver frustreret, eller dit gode hjerte løber af med dig. Du skal holde på den
lange bane. Dine borgere vil takke dig for at sætte omsorgsfulde grænser og krav.